Et link til vores Kalender.
I troppen laver vi alt mellem himmel og jord, fra store rafteprojekter til seje vandreture i Alperne.
Vi har møde hver torsdag mellem kl. 19.00 og 21.00. Hvert andet møde er patruljemøder, som vi selv afholder uden ledere.
Troppen handler om at opleve og skabe kammeratskab i en gruppe, der arrangerer spejderopgaver og afprøver friluftslivet. Spejderlivet er sjovt og udfordrende, når man er sammen om f.eks. at vandre, klatre, lejrlivet, optræde i gakkede udklædninger eller holde kage-æde-konkurrence. Spejder handler også om at lære at tage ansvar for sig selv sine kammerater. Det er altid udfordrende, når man bestiger et bjerg, rappeller ned ad vægge, eller når man skal bakke hinanden op, fordi hele gruppen får våde og kolde fødder under en naturskøn hejk. Det er derfor spejdere følges ad...
Ledere
Anna Skovby Andersen
Jeg har været spejder i Frederikslund gruppe siden 2006. Jeg er både tropsleder og med i gammelklanen. Til daglig arbejder jeg som landskabsarkitekt i Frederikssund kommune.
Amalie Paarup Krebs
Jeg har været spejder i Frederikslund gruppe hele mit liv - ja, eller i hvert fald siden 2005. I gruppen er jeg tropsleder, gruppeleder og medlem af gammelklanen. Når jeg ikke er finde i spejderhytten, så leger jeg med kemi ude på DTU, da jeg er uddannet som kemi-ingeniør og nu er i gang med en PhD. Mit mål som leder er at sørge for at mine spejdere får en lige så fed og læringsrig tid, som jeg havde, og så er jeg af den overbevisning, at der ikke er meget, som et godt lejrbål ikke kan fikse.
Simone Andreasen Krog
Jeg startede i Frederikslund gruppe i 2005 og har været der lige siden. Selvom jeg både har været på efterskole og ude og rejse, vender jeg altid tilbage til gruppen, når jeg har tid og er i nærheden. Jeg er uddannet bygningssnedker, rejseguide og engelsklærer, og jeg har lige færdiggjort min uddanelse indenfor miljøteknik.
Kom med
I FREDERIKSLUND TROP!
Vil du også være spejder i Frederikslund Trop?
Kontakt lederne og prøv at komme med på et spejdermøde!