Vi mødes hver tirsdag kl. 18:00 - 20:00 i og ved vores hytter på Rønnebærvej. Her tænder vi bål, træner vores spejderfærdigheder, o-løb, knob, tager på oplevelsesvandreture, og mange andre ting. Minierne løser sjove og spændende opgaver enkeltvis eller i små grupper - patruljer. Vi lærer naturen omkring os at kende, alt sammen med voksne ledere.
Minispejderne arbejder med grundlæggende spejderfærdigheder, f.eks. at kunne bruge en kniv, en sav, sove i telt, lave mad over bål, bygge med rafter, binde knob samt orientere sig i naturen osv. Vi leger også en masse og øver os i at samarbejde. Naturen er i brug sommer, efterår, vinter og forår - vi er altid ude, så husk ordentlig påklædning. Når det bliver mørkt til møderne er en lille pandelampe også en god ting.
Kommunikation
Alle informationer kommer til jer via e-mail og facebook.
Vi mailer altid ud via vores medlemssystem, så husk at holde jeres oplysninger her opdaterede.
Er du ikke allerede medlem af vores lukkede Frederikslund Facebook-gruppe, så send os endelig en ansøgning.
Har du lyst til at være spejder
Vi har i øjeblikket venteliste for drenge, men ledige pladser til piger.
Det giver de bedste møder og samværd, hvis vi er en godt blandet minigruppe.
For optagelse og mere information kan du skrive til vores mini- og gruppeleder Annette på akraglund@hotmail.dk
Se også information for nye spejdere i gruppen på siden Velkommen i Frederikslund.
Afbud til møderne
Husk at melde afbud, når du ikke kan komme til et spejdermøde.
Mærker og uniform
På siden Spejderuniform og mærker kan du se, hvor mærkerne skal syes på uniformen.
Miniledere
Annette
Jeg har været spejder i Skovtofte Gruppe i Virum hele min barn- og ungdom. Da jeg fik børn, skulle de gå til spejder, og sådan havnede jeg i Frederikslund Gruppe. Jeg er minileder og gruppeleder for gruppen.
Jeg kan være nok så træt, når jeg kommer hjem fra arbejde tirsdag. Men jeg nyder at komme ned i skoven og være sammen med minierne og alle de andre spejdere og ledere.
Pia
Fællesskab, venskab, samarbejde, krativitet og gå-på-mod er det jeg forbinder med spejderlivet gennem 12 år som barn og siden 2018 i minigrenen i Frederikslund Gruppe.
Jeg elsker alt ved lejrlivet - også røglugten, de sure sokker og de beskidte gryder, når bare vi er sammen om det. Det er noget at det, som jeg gerne vil være med til at give videre til mini'erne. Jeg er mor til Hannah, som er tropsspejder, og Simone, som af og til deltager i minimøderne.